GDPR-Regler.dk: Stabil telefoni, stærk service og ingen overraskelser på regningen

For direktør René Nørbjerg fra GDPR-Regler.dk er pålidelige kommunikationsløsninger afgørende i hverdagen. Derfor har virksomheden siden 2024 valgt KLC Erhverv som samarbejdspartner på telefoni og internet.

Hjælper virksomheder med GDPR-compliance

GDPR-Regler.dk hjælper virksomheder i alle størrelser med at overholde gældende GDPR-lovgivning. Virksomhedens kunder spænder fra mindre virksomheder til større organisationer med komplekse krav til dokumentation, processer og databeskyttelse.
For at gøre GDPR-compliance mere tilgængelig for små og mellemstore virksomheder lancerede GDPR-Regler.dk i 2026 platformen Artikel30.dk. Løsningen gør det nemt og overskueligt for virksomheder at få udarbejdet og vedligeholdt den lovpligtige artikel 30-fortegnelse til en fast pris, inklusive løbende opdateringer ved ændringer hos virksomhedens databehandlere.
For større virksomheder tilbyder GDPR-Regler.dk skræddersyede løsninger, hvor en konsulent tilknyttes for at afdække behov og sikre en løsning, der matcher virksomhedens konkrete forretning og krav til compliance.

God service gør forskellen

Da GDPR-Regler.dk skulle vælge tele- og internetløsning, var kundeservice en af de vigtigste faktorer.
“Det er en fornøjelse at kunne ringe og komme i kontakt med et menneske, når behovet opstår,” fortæller René Nørbjerg.
Den tætte dialog med KLC Erhverv bliver især værdsat, når der skal anskaffes nyt IT-udstyr, mobiltelefoner eller findes den rette løsning til virksomhedens behov.

"Vi oplever altid god sparring og rådgivning, når vi har brug for hjælp."

Fast pris og fuldt overblik

Pris spiller naturligvis en rolle ved valg af leverandør, men for GDPR-Regler.dk handler det mindst lige så meget om gennemsigtighed.
“Fakturaerne er nemme at forstå, og der er ingen skjulte gebyrer eller uforudsete omkostninger. Det giver tryghed i hverdagen.”
Virksomheden benytter en mobil løsning fra KLC Erhverv der inkluderer 3LikeHome, hvilket betyder, at medarbejderne kan ringe og modtage opkald uden at skulle bekymre sig om, hvor de befinder sig. Samtidig er både tale og data inkluderet til en fast pris.
“Det betyder mere, end jeg egentlig havde forventet. Vi skal ikke bekymre os om ekstraregninger, nedsat hastighed eller beskeder om opbrugt data, når vi arbejder uden for Danmark.”

Stabil drift – både på telefoni og internet

Ud over mobiltelefoni benytter GDPR-Regler.dk også trådløse internetroutere fra KLC Erhverv på de lokationer, hvor virksomheden arbejder til daglig.
“Jeg kan faktisk ikke huske, at vi har haft problemer med internetforbindelsen. Løsningen fungerer stabilt og leverer den driftssikkerhed, vi har brug for.”

En løsning der matcher behovene

Samlet set er René Nørbjerg meget tilfreds med samarbejdet med KLC Erhverv.
“Den nuværende løsning fungerer godt, er nem at administrere og dækker vores behov fuldt ud. Herfra er der kun ros til både mobiltelefoni, internetløsninger og den service, vi oplever hos KLC Erhverv.”

Kort om gdpr-regler.dk

Antal medarbejdere:
1 medarbejder

Produkter:
GDPR-rådgivning og compliance-løsninger til virksomheder, herunder GDPR-dokumentation, artikel 30-fortegnelser, DPO-rådgivning, undervisning og skræddersyede compliance-forløb.

Eksisteret siden:

2021

GDPR-Regler.dk ApS blev stiftet den 30. september 2021 og drives af René Nørbjerg. René har dog arbejdet med GDPR og compliance i virksomheder siden 2010.

Vil du have en løsning som GDPR-Regler.dk

Bliv kontaktet