Væsentligt nemmere daglig administration

Enkel administration stod højt på ønskelisten, da Samn Forsyning skiftede telefonløsning. Efter rådgivning fra KLC Erhverv Silkeborg faldt valget på One-Connect fra Uni-tel. Ingeniør og projektleder hos Samn, Lene Bæktoft Hockerup, fortæller her om skiftet.

Hvad lagde I især vægt på, da I skulle skifte telefonsystem?

“Vi kom fra et system med forholdsvis ringe prisgennemsigtighed og ønskede noget, som var enkelt og overskueligt. Så selve det at få gjort både administration og prissætning enkelt og ligetil havde høj prioritet. Men selvfølgelig lagde vi også vægt på driftssikkerhed og kvalitet. Og det gjorde bestemt heller ikke noget, at der fulgte besparelser med.”

Hvordan traf I valget?

”Vi kontaktede Djonny Sørensen fra KLC Erhverv Silkeborg. At valget faldt på Uni-tels One-Connect skyldes i høj grad tilliden til deres rådgivning. Vores rådgiver er meget proaktiv og fortæller, hvis noget er uhensigtsmæssigt, eller hvis noget kan gøres smartere eller billigere.”

Hvad rummer One-Connect?

“One-Connect rummer al vores medarbejdertelefoni, inklusive alle mobillicenser. Alle vores brugere er oprettet i systemet. Så det er der, vi har hele omstillingen og i det hele taget indgangen til Samn forsyning.”

Hvordan ser løsningen ud i forhold til det, I kom fra?

”Vi har adgang til omtrent de samme funktioner, men til en anden pris og med en væsentligt nemmere daglig administration. Og så fungerer det godt i sammenhæng med den serviceaftale, vi har med KLC. Hvis der er noget, vi er i tvivl om, ringer vi eller skriver en mail, og så laver de det for os. Lige nu er de fx i gang med at udvikle et statistik-modul, vi har efterspurgt.”

Er der særlige fordele ved det, I har valgt, du vil fremhæve?

”Det må være den mobile app og dashboardet, der følger med. Det har vi haft stort behov for. Det gør det meget nemt at fange kollegerne. Jeg kan se, om de er tilgængelige eller til møder, og jeg kan ringe dem op via appen uden at have dem registreret som kontakter.”

Er I tilfredse med løsningen?

”Ja, jeg må sige, at vi er godt tilfredse. Jeg synes, det fungerer. Og igen vil jeg gerne fremhæve samarbejdet med KLC Erhverv Silkeborg. Vi har en virkelig god konsulent og en god repræsentant.”

Vil du have en løsning som Samn Forsyning?

Bliv kontaktet

Læs om Samn Forsyning

  • Håndterer bl.a. al regnvand og spildevand i Horsens og Odder Kommuner og drifter fire vandværker
  • Løser alle opgaver inden for drift, anlæg og projektering samt udvikling af nye miljøforbedrende løsninger
  • Har 90 medarbejdere og 110.000 kunder
  • Er kunder hos KLC Erhverv Silkeborg hvor de køber Uni-tels One-Connect-løsning