Derfor skiftede DAT til One Connect hos KLC Erhverv: Service, enkelthed og en væsentlig besparelse på telefoni En mere enkel løsning, en betydelig besparelse samt bedre vilkår for medarbejderne. Det var blot en del af udbyttet, da DAT flyttede sin teleløsning til KLC Erhverv i Hjørring.
Forbavsende nemt at skifte leverandør
Skiftet på de forskellige lokationer blev gennemført i etaper. Den første var Vamdrup, hvor KLC klarede skiftet på en aften, da medarbejderne var gået hjem fra kontoret. Afdelingerne i København og Rønne blev klaret i dagtimerne, hvor der blev lavet omstilling til Vamdrup imens, så ingen kunder mærkede noget til skiftet.
“Jeg er faktisk overrasket over, hvor nemt installationen er gået. Efterfølgende har KLC være gode til at tage sig godt og hurtigt af forskellige småændringer og småjusteringer. Der er en fin daglig service”, fortæller Thomas Fjelsted Pedersen, og fortsætter: “Derudover er det en fordel, at KLC Erhverv i Hjørring er af den størrelse, at vi altid kommer til at tale med den person, som kender til vores løsning, og hvor vi ikke hver gang skal forklare en ny, hvad det drejer sig om”.
KLC gennemførte skiftet problemfrit
Tillid er vigtig, for som ansvarlig for telefonien i en virksomhed, kan man let blive urolig ved tanken om at skifte leverandør eller system. For de fleste organisationer er telefonerne uundværlige i den daglige drift, og det kan hurtigt blive dyrt med nedetid.
“Skiftet gik faktisk problemfrit. KLC sendte de nye simkort til mobiltelefonerne ud til medarbejdernes private adresser, sammen med et brev om, hvordan de skulle forholde sig. Desuden sendte de en sms om, at nu var det tid til at skifte sim-kortet. Det var en fin service i processen”
, lyder det tilfreds fra Thomas Fjelsted Pedersen, der er ansvarlig for telefoni hos DAT.
En enkel løsning på telefoni samt også en enkel faktura
Den gennemarbejdede tekniske løsning og betydelige besparelse er selvfølgelig væsentlig for DAT. Men Thomas Fjelsted Pedersen er også glad for, at telefonerne nu er et større medarbejdergode end før:
“Tidligere var vi nødt til at sætte en masse begrænsninger for medarbejderne i forhold til, hvad de kunne bruge deres telefoner til. Der var for eksempel begrænsninger på brug af data i udlandet og donationer via sms. Men den nye løsning betyder, at hvis medarbejderne vælger at bruge mobiltelefonen til ekstra ting, så kan vi trække en fil ud, lægge det direkte over i lønsystemet og trække pengene der”.
Det betyder, at medarbejderne kan bruge alle mobiltelefonens funktioner – købe togbilletter, betale parkering og alle mulige andre ting. Tidligere var telefonregningen et digert værk på 3-400 sider, som DAT brugte meget tid på at håndtere. Sådan er det heldigvis ikke længere.
DAT (Danish Air Transport A/S) er et dansk flyselskab, der flyver rute- og charterflyvning samt fragtopgaver. Selskabet beskæftiger ca. 250 medarbejdere og har hovedsæde i Vamdrup og lokationer i blandt andet København og Rønne.
Den teleløsning KLC Erhverv i Hjørring har hjulpet DAT med at få, integrerer mobil og IP-telefoni, og den binder alle lokationerne sammen, så medarbejderne uafhængigt af geografi kan passe hinandens telefoner.