For RD VVS er telefoni ikke noget, der skal fylde. Det er noget, der skal virke. Virksomheden, som blev stiftet i 2007, tæller i dag 40 ansatte og dækker tre forretningsområder.
Det er gået stærkt, siden Ronnie Nielsen og vennen Dennis Jeppsson stiftede deres VVS-virksomhed for lidt over 10 år siden. I dag laver de også elinstallationer og udfører kloakarbejde, og medarbejderstaben er vokset til ikke færre end 40 mand.
”Vi startede som et lille firma, men voksede ret hurtigt. Jeg sidder som daglig leder, men bruger Christian fra KLC Erhverv til alt omkring telefoni. Så det er ham, der har hjulpet med at bygge den del op. Jeg har stor tillid til ham, og det har fungeret godt lige siden starten”, forklarer Ronnie Nielsen.
Alt er samlet ét sted
Til at begynde med brugte de kun mobiler, men i dag køber RD VVS hele platformen inklusive mobil, IP-telefoni og fibernet hos KLC. Valget er – ligeledes på anbefaling fra KLC – faldet på en One-Connect-løsning fra Uni-tel.
”Vi har løbende samlet mere og mere hos KLC. Det gør det nemmere for os, og det betyder, at vi har én person, vi kan ringe til, som så klarer det for os”, siger Ronnie Nielsen.
Systemet bakker hverdagen op
Systemet skal kunne håndtere nem omskiftning til hhv. VVS, El og Kloak-afdelingerne, så kunderne kommer direkte i kontakt med den person, der er bedst til at hjælpe. Samtidig er det afgørende, at hovedkontoret altid kan komme i kontakt med de mange fagfolk, der er på arbejde ude hos kunderne.
”Vi kan logge os af og på flere grupper og har delt firmaet op i VVS, El og Kloak. Det betyder, at kunderne bliver sendt direkte til den rigtige medarbejder. Vi kan også stille telefonerne om til andre på mobilerne. Til hverdag er det vigtigt, at vi hurtigt kan stille videre”, siger Ronnie Nielsen.
”Nemt og forholdsvis billigt”
Han beskriver setuppet som ”meget nemt og forholdsvis billigt” og hæfter sig desuden ved, at der heller ikke var noget opstartsgebyr.
”Det fungerer egentlig bare rigtig godt. Selvfølgelig betyder prisen noget, og vi har også fået justeret løsningen flere gange, så vi altid har noget, der er så billigt som muligt i forhold til vores behov. Men når man har en leverandør, man stoler på, er prisen nu faktisk ikke altafgørende”, mener Ronnie Nielsen.
Ingen nedbrud – heller ikke i tilliden
At have tillid til leverandøren betyder også, at RD VVS i bund og grund kan overlade ansvaret til nogle andre og selv bruge krudtet på andre ting.
”Det fungerer bare, så det er ikke noget, man tænker så meget over. Hvis Christian siger god for det, så er det ikke nødvendigt for mig at have så meget med det at gøre”, siger Ronnie Nielsen.
Har I nogensinde oplevet nedbrud?
”Nej, ikke efter vi er skiftet til Uni-tel. Vi oplevede det et par gange med vores tidligere udbyder, hvor noget var gået ned, så telefonerne ikke virkede. Det var selvfølgelig et stort problem. Men vi er glade og tilfredse med både KLC og Uni-tel og har ingen problemer. Det fungerer bare, så det er vi meget glade for i vores hverdag”, slutter Ronnie Nielsen
Vil du have en løsning som RD VVS?
FAKTA OM RD VVS OG TELEFONI
- Specialister inden for VVS og leverer alle former for elinstallationer. Desuden autoriseret kloakmester
- Stiftet i 2007 af Ronnie Nielsen og Dennis Jeppsson
- 40 ansatte fordelt på tre forretningsområder
- Har siden 2010 fået leveret al telefoni via KLC
- Benytter en One-Connect-løsning fra Uni-tel