Tilgængelig, enkelthed og overblik er helt klart nogle af nøgleordene, som har været medvirkende til at det blev KLC Erhverv, som skulle levere den nye telefoni-løsning til Holm El & VVS A/S i Vodskov.
Vi er hos Michael Holm, som udover at være en af medejerne, også er ansvarlig for telefoni i virksomheden. Michael fortæller:
”Samarbejdet med vores tidligere leverandør var blevet for besværligt! Manglende kundeservice og interessen for os som kunde udeblev. Når vi havde brug for hjælp til ændringer eller spørgsmål til vores abonnementer eller til fakturaen, så måtte vi rykke flere gange for svar. Så den manglende kundeservice og manglende tilbagemeldinger gjorde, at vi så os om efter en ny leverandør”.
”Vi undersøgte mulighederne, og fandt hvad vi søgte hos KLC Erhverv med en rigtig god løsning, som har både vores fastnet- og mobil-telefoni i en samlet løsning med vores dataforbindelse. Løsningen er nem og enkel at bruge for alle, og så giver den os et rigtig godt overblik over vores abonnementer. Og det har jo vist sig at være blevet et overflødigt behov med overblikket for KLC Erhverv overvåger ALLE vores abonnementer. Så det bruger jeg ikke tid på længere”, fortæller Michael tilfreds.
”Derudover er det også bare en befrielse, at når jeg ringer og har brug for hjælp til et eller andet, så tager de telefonen! De er tilgængelige, og jeg får hjælp med det samme! Jeg skal hverken trykke mig igennem en eller anden kæmpe menu, eller forklare tingene flere gange, fordi man stilles om til flere forskellige afdelinger. De ved, hvem vi er, når vi ringer, og vi får betjening med det samme. Ja, så gør det jo heller ikke noget at fakturaen også er blevet mindre, og det gælder både sideantal og omkostningsmæssigt! Så vi er meget tilfredse med KLC Erhverv”, Slutter Michael Holm af.
Vil du have en løsning som Holm El & VVS A/S?
Læs om Holm El & VVS A/S
Virksomheden startede i 1974, hvor en garage på Vodskov Byvej i Vodskov blev indrettet som værksted.
Siden er virksomheden vokset mange gange, og der er nu over 40 kompetente ansatte, som er opdateret med den nyste viden omkring byggebranchen og er autoriseret indenfor bl.a. VVS, Kloakering, EL, ventilation, blik samt Industri Service.
Ydermere har virksomheden modtaget arbejdstilsynets grønne smiley, som kun gives, når en virksomhed har en periode på over 5 år uden anmærkninger fra arbejdstilsynet.