Telefoni er ikke bare telefoni. Stil krav, tænk stort og lad os bygge din fremtidige løsning sammen med dig.
Selv om vi er nået langt med liberalisering af teleindustrien i Danmark, er der stadig spor af en branche, der for ikke så længe siden var præget af lange integrationsprojekter og dyre indkøb:
Opskriften på at skabe et marked med få og store spillere, der selv bestemmer spillereglerne. Problemet med begrænset konkurrence er selvfølgelig, at udviklingen sker langsomt – og slutkunden er sjældent i fokus.
Fokus er i stedet på at maksimere omsætningen med lange og dyre aftaler, hvor kunden forpligter sig til teknologileverandører både juridisk og teknisk på en måde, der gør det både dyrt og kompliceret at gå hver til sit.
Hvorfor ændre noget, der virker? At produktet ikke fungerer som ønsket, bliver sekundært, når der skal indgås nye aftaler. For bare tanken om et nyt integrationsprojekt kan gøre enhver it-chef træt. For slet ikke at tale om finansdirektørens modvilje mod endnu en kostbar implementering. En form for “status quo”, som accepteres af alle involverede.
Hvor længe ønsker I at være låst til middelmådige produkter?
I øjeblikket sidder de gamle, etablerede teleselskaber i branchen på ca. 80-90 pct. af markedet. Mange, især mindre og mellemstore virksomheder, er måske ikke klar over, at der findes andre – moderne – løsninger på markedet. Alternativt sidder de fast i lange kontrakter, der gør det for dyrt og kompliceret at skifte leverandør.
Ikke sjældent bliver de tilskyndet af karismatiske sælgere fra teleselskaberne, som sikrer, at netop deres løsning bliver indgået med lang binding.
Dette er gjort muligt af alle årene med monopolselskaberne. Så i stedet for at udvikle produktet, så det opfylder slutkundens behov, bliver der brugt tid og energi på at lave nye bindinger. Spørgsmålet er, hvor længe er dette en rentabel strategi?
En ting er sikkert. De mindre kendte selskaber er modne til at overtage selv komplicerede behov, uanset om etablerede aktører er klar til det eller ej.